Hyldevang naturcenter

Den første bebyggelse du møder på Nyord er Hyldevang Naturcenter. Det er et gammelt nedlagt landbrug, der i gammel tid blev kaldt Houmans gård. Det er den eneste gård der ligger uden for byen.

Siden 2008 har Hyldevang fungeret som besøgscenter for øens  mange turister. Her kan du se en fin lille udstilling om øens natur. Der er mulighed for at overnatte i shelters, lave mad over bål eller bare sidde og nyde din medbragte mad i ro og med en smuk udsigt ud over engene.
Der er bygget en rampe, så også kørestolbrugere kan nyde den flotte udsigt. Her er stor mulighed for, at kigge på øens store dyreliv derfra.
I haven på Hyldevang finder du en sansehave, fyldt med mange gamle planter fra øen.

Du kan læse mere om Hyldevang her eller se, hvordan du kan booke shelters til overnatning her

 

Comments are closed.